Ekspert udredning
Funktionsproblemer og smerter er et stigende problem for mange. Der kan være mange årsager, stress, ensidigt gentaget arbejde, holdning, tungt arbejde, livsstil mm. Min videreuddannelse har givet mig en særlig kompetence indenfor undersøgelse og behandling af bla. ryg, nakke, komplicerede problemer og langvarige smertetilstande. Jeg tager mig af både akutte patienter samt patienter med længerevarende problematikker.
Den første konsultation
Ved den første konsultation er der fokus på den grundige udredning med samtale og undersøgelse.
Jeg vil forsøge at afklare dit problem og give dig svar på 4 essentielle spørgsmål:
- Hvad fejler du (diagnose)?
- Hvad kan jeg gøre for dig?
- Hvad kan du selv gøre?
- Hvor lang tid går der, inden du får det bedre/Hvor meget bedre kan du forvente at blive (Prognose)?
Den første konsultation varer mellem 1 og 1,5 time.
Efterfølgende behandlinger
Behandlingen afhænger af det problem du kommer med. Jeg vil altid forsøge at give den bedst mulige behandling ud fra den forskningsmæssige viden, din situation og min erfaring. Efterfølgende behandling varer ca ½ time. Hvis jeg ikke mener at jeg kan hjælpe dig, vil jeg arbejde på at du kommer videre til den rette undersøgelse eller behandling
Skriftlig status
Har du brug for skriftligt materiale kan jeg udarbejde en fysioterapeutisk status. Den vil du kunne tage med til din læge, fysioterapeut, kiropraktor, sagsbehandler, socialrådgiver mm.
Priser
Første konsultation 695,- / Normal konsultation 385,-/ Fysioterapeutisk status 325,-
Der er mulighed for tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Du kan bestille tid ved at ringe til klinikken mellem kl. 8-12.30.
Fysioterapeut Ole Bonne
Muskuloskeletal fysioterapeut, Dip MT.,Cert MDT. Udvidet lænderyg udredning.
Grunden til, at jeg vil arbejde uden for den offentlige sygesikring, er, fordi de rammer, der er inden for denne, ikke giver mig mulighed for at udnytte disse kompetencer på den optimale måde. Derfor håber jeg at kunne give et endnu bedre tilbud til mine patienter.